Lær mere om alkoholbehandling som pårørende
Et alkoholmisbrug går både ud over den afhængige og de pårørende. Hvis du er pårørende til en med et alkoholmisbrug, kender du helt sikkert til de frustrationer, bekymringer o.lign., der ofte følger med.
Men hvad stiller du egentlig op som pårørende til en misbruger?
Tag en snak med et behandlingscenter
Når du er pårørende til en misbruger, er det aldrig dit ansvar at ændre den situation og løse det problem. Til gengæld er det almindeligt, at dine frustrationer eller bekymringer bliver så store, at du får brug for at gøre noget.
Der er heldigvis masser af hjælp at hente både som misbruger og som pårørende til en. Hvis du er bekymret for en, du kender, er det muligt f.eks. at tage en snak med en alkoholbehandler på et behandlingscenter el.lign. På den måde får du nemlig nogle tips til, hvordan du kan gribe din situation an. Det er nogle gange hjælp nok i sig selv at sige det højt og få en andens syn på det hele.
Læs mere om alkoholbehandling
Der findes flere forskellige former for alkoholbehandling. Hvis du er nysgerrig eller står i en situation, hvor du skal hjælpe en til at gå i behandling, er der flere forskellige typer at undersøge. Du eller den alkoholafhængige får rådgivning i, hvad der er den mest oplagte løsning, men det er alligevel rart at vide noget om det på forhånd. De typer behandlinger der findes, afhænger dog af, hvilket behandlingscenter der er tale om.
Der findes f.eks. ambulant alkoholbehandling, hvor den afhængige stadig lever en almindelig hverdag derhjemme, men til gengæld er til flere samtaler sideløbende hver uge. Derudover findes der også døgnbehandling, hvor den afhængige bor på et behandlingssted i flere uger. Det er især en god løsning til alkoholafhængige, der oplever store abstinenser til hverdag, som ikke er mulige at kontrollere derhjemme.