Tjek kroppen for flåtbid efter skovturen

Der er ikke noget, der er så skønt som sommertiden. Med den følger der nemlig et væld af muligheder for at være ude i det fri og nyde de mange aktiviteter, som man kan lade sig betage af lige uden for ens eget dørtrin.

Mange vælger derfor at pakke den lækre madkurv og trække i de praktiske sko, når vejret tillader det for at nyde en stund i skovens dybe og stille ro. Under trækronerne er det magisk at opholde sig, og man finder en indre ro, som det kan være svært at finde i de pulseende byer.

Ingen grund til panik

Når man kommer hjem fra nogle skønne timer i skoven, er det dog vigtigt, at man passer på sig selv. I skovens bund findes der dyr, der kan give en lang række forskellige gener.

Det gælder især et flåtbid.

Derfor bør du kigge hele kroppen igennem, når du kommer hjem for at se, om der sidder en lille sort prik et sted på huden, hvor der ikke plejer at være en sådan. Kig særligt i lune folder og steder, hvor du normalt ikke holder øje. Det kan være i armhulerne og knæhaserne.

Og det er vigtigt at holde øje! Flåter er ikke farlige i sig selv, og det gør heller ikke ondt at blive bidt af dem, de har nemlig et lokalbedøvende stof, som de spytter ind i huden, når de bider. Med de kan være smittebærere af forskellige former for bakterier og virus – og disse kan være farlige for os mennesker. Det kan for eksempel være Borrelia og TBE.

Brug den rette behandling

Er uheldet ude, og har du fået et flåtbid, er der heldigvis ingen grund til panik.

Det er et irriterende problem, men løsningen er enkel. Det handler blot om at bruge den rette fremgangsmåde og det rigtige produkt.